4shared

Snackbar fra Hinnerup hitter i udlandet

Raw Snacks har fået hul igennem til Tyskland, Holland og Dubai

Økologiske proteinbarer med nødder og frugt bliver solgt i læssevis fra Hinnerup til udlandet. Den unge, østjyske virksomhed Raw Snacks er med til at sætte ny rekord for dansk eksport af økologi.

I år har virksomheden således for alvor fået hul igennem til Tyskland, Holland og Dubai, fortæller direktør og grundlægger Casper Vester til DR Østjylland..

Raw Snacks har også fået en fod inden for i England, Norge, Schweiz og Benelux-landene. Firmaets eksport udgør nu 25 procent af den samlede omsætning.

– Det er noget, vi gerne vil have skarpere strategier for. Jeg tænker, at vores procentsats på eksport kommer til at stige voldsomt, siger Casper Vester.

Det er niende år i træk, at den danske eksport af økologi sætter rekord – nye tal viser, at Danmark i 2014 eksporterede økologi for godt 1,7 milliard kroner. Økologisk Landsforening forventer, at den danske økoeksport når tre milliarder i 2020

Orginal artikel på food-supply.dk.

2016-01-24T05:56:20+00:00
css.php